Ungehuset Perlen
Perlen er et forholdsvis stort hus, der ligger på Vallekildevej 22 i Hørve, få minutters gang fra stationen. I Perlen bor i op 6 unge i alderen 18-28 år.
Du har dit eget værelse, som du kan indrette, som du selv vil. Der er et stort fælles køkken og to hyggelige stuer med plads til både at spille bordtennis, billard eller bare hygge i sofaen.
Der er også et træningsrum, så du kan holde dig i form.
Udendørs er der hyggelige omgivelser, med en stor have, bålplads, hyggelig overdækket gårdareal og lukket gårdsplads. Når vejret er godt bruger vi meget tid uden for – feks med at grille, have bål eller bare sidde og drikke en kop kaffe og snakke.
I Perlen er det unge beboere, der er derfor særligt fokus på at støtte og hjælpe dig, så du kan komme ud og stå på egne ben i livet. Det kan være hjælp til at træne hverdags aktiviteter, sociale relationer eller afklare jobmuligheder, støtte op om STU forløb og lignende.
Der er to selvstændige lejligheder i huset, så når du er klart til det, er der mulighed for selvstændig botræning.